top of page

Årets første triple crown rystede posen i Houston

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • for 3 dage siden
  • 2 min læsning

Der var lagt op til årets første triple crown til fjerde afdeling af AMA Supercross i Texas i går, og der var godt gang i den over hele linjen!


450

Som altid når der køres triple crown, så skulle vinderen findes efter tre heat, der så blev lagt sammen. Og i den store klasse blev det overordentlig tæt i kampen om at tage aftenens sejr. Ken Roczen, Hunter Lawrence og Eli Tomac tog en heatsejr hver - men det var ingen af de tre der endte med at vinde. For den forsvarende mester, Cooper Webb, var mest stabil af alle, og sikrede sig sejren med et enkelt point. En sejr der falder på et tørt sted for Webb, der ikke har haft tur i den de første tre afdelinger. Hunter Lawrence tog andenpladsen, på et bedre sidste heat end Roczen, der tog sidste plads på podiet. Tomac kæmpede en fjerdeplads hjem, efter en sejr i tredje og sidste heat. Det kunne dog være sluttet meget værre, da ET måtte i jorden for fuld musik i heat nummer 2. Heldigvis var det ikke værre, end at han kunne fortsætte.


Resultat, Houston:

1 Cooper Webb - Yamaha

2 Hunter Lawrence - Honda

3 Ken Roczen - Suzuki

4 Eli Tomac - KTM

5 Chase Sexton - Kawasaki

6 Jason Anderson - Suzuki

7 Jorge Prado - KTM

8 Malcolm Stewart - Husqvarna

9 Justin Cooper - Yamaha

10 Dylan Ferrandis - Ducati


Samlet:

1 Eli Tomac

2 Hunter Lawrence

3 Ken Roczen


250 West

Når der køres triple crown er det ekstra vigtigt at køre en god kvalifikation, da der i sagens natur er færre pladser til showet at køre om. Det er dog en ting som danske Matti Jørgensen har kæmpet lidt med - det der med at finde en kvaltid, der kan matche den talentfulde danskers tempo under heatene. Det betød at han igen måtte en tur igennem LCQ, inden han var klar til de tre afgørende heat. Og her leverede han igen en fin figur, hvor han snuppede en 14. plads som det bedste i det tredje heat, og blev nummer 16 samlet på dagen. Flere point på kontoen, og endnu en cementering af at han hører til i toppen af feltet. Sejren var der slet ingen tvivl om. Haiden Deegan tog ingen fanger og vandt alle tre heat, mens Levi Kitchen og Cameron McAdoo sørgede for grønt på de resterende podiepladser.


Resultat, Houston:

1 Haiden Deegan - Yamaha

2 Levi Kitchen - Kawasaki

3 Cameron McAdoo - Kawasaki

4 Max Vohland - Yamaha

5 Ryder di Francesco - Husqvarna

6 Max Anstie - Yamaha

7 Hunter Yoder - Yamaha

8 Michael Mosiman - Yamaha

9 Parker Ross - Yamaha

10 Carson Mumford - KTM

16 Matti Jørgensen - Honda


Samlet:

1 Haiden Deegan

2 Max Anstie

3 Michael Mosiman


Find alle resultater og samlede stillinger her: https://results.supermotocross.com/results/?p=view_event&id=493648

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page