- Ét sølle point
- Mikkel591

- 29. sep.
- 1 min læsning

Oliver Mose gjorde hvad han kunne for at prøve at sikre sig guldet, da DM-finalen for 65cc blev kørt i Svebølle i lørdags, men på trods af en heatsejr, så sluttede han med sølvet - kun et enkelt point fra førstepladsen i mesterskabet. Det fik han lov at fortælle lidt nærmere om.
Oliver Mose: "Ét sølle point fra guldet. Jeg vidste det ville blive svært, da jeg var 9 point bagud inden sidste afdeling. Jeg kørte det bedste jeg har lært, og lavede 2 holeshots, en 1. plads i første heat og så en 2. plads i andet, men det var desværre ikke nok til guld. Det var samtidig alt for mig på 65'eren. Nu begynder forberedelsen til 2026, hvor jeg rykker op på 85cc, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Tak til mit team og mine sponsorer for al støtte og support igennem hele sæsonen."






