top of page

Hvem er Mads Sjøholm?

Syd for grænsen er Mads Sjøholm et velkendt navn - ikke så få tyskere har faktisk haft rig mulighed for at læse det på hans ryg under løb - men herhjemme er Mads et relativt ubeskrevet blad. Alt det er dog på vej til at ændre sig i 2015, hvor Mads "vender hjem", og skal forsøge at finde sin plads i dansk motocross. I 2015 på Kawasaki. Mads kommer med tyske sejre i ryggen, og vi bad ham fortælle lidt om hvorfor vi ikke har set noget til ham og hvad hans planer i 2015 er. Ambitionerne er på plads.

Mads Sjøholm: "I år har jeg kørt den tyske serie Adac NMX Cup, været med til to Adac Youngster Cup og deltaget i et par enkelte løb i serien MXSH-Cup. Jeg kvalificerede mig, igennem Adac NMX Cup, til Tysklands største amatør mesterskab, nemlig 'Monster Energy Cross Finals', hvor det lykkedes mig at vinde. Det var også mit egentlige mål med hele sæsonen. Jeg var dog så uheldig at brække mit håndled midt på sæsonen, så jeg røg bagud på point i de andre mesterskaber. Planen for næste år er, at jeg skal køre alle B-DM, A-DM og Adac Youngster Cup. Og så kommer jeg så til at prioritere, hvilke løb jeg sætter i forreste række. Jeg besluttede mig for at køre i Danmark, fordi jeg tænkte, at det var på tide at komme videre. De fleste danske baner er også helt nye for mig, så det bliver også en spændende udfordring i sig selv. Angående resultater i forhold til næste år, så ser jeg top 10 i A-DM som et realistisk mål, hvis jeg fortsætter med at træne hårdt. I forhold til B-DM og Adac, så handler det om at blive A-kører og i Adac om først og fremmest at kvale' ind, men også prøve at score et point eller to. Jeg skal køre Kawasaki for det tyske team 'SH Racing Parts'. Ham skal jeg præsentere i Tyskland, og herhjemme er jeg i øjeblikket i gang med at forhandle med et dansk team, om at repræsentere dem herhjemme."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page