Favoritsejr og overraskelse - AMA SX
Der er blevet ventet. Der er blevet gisnet. Der er blevet håbet. Og der er blevet gættet. Men i går var ventetiden endelig forbi. AMA Supercross 2015 blev sparket i gang for fuld musik og for fulde huse i Anaheim, og det blev som altid et brag af en fest. Vi har resultater og videoer fra finalerne til jer!
450 Class
Da feltet tonsede ud over stepperne i Anaheim, var der en del flere øjne end normalt på Suzukien med nummer 94. Presset var på Ken Roczen, der dog leverede som en mester. Han styrede sikkert sin RCH Suzuki til sejr og fører nu løjerne an, foran Jason Anderson og Trey Canard. Ryan Dungey og Andrew Short sørgede for KTM'er i top 5.
Resultat, A1:
1. Ken Roczen - Suzuki
2. Jason Anderson - Husqvarna
3. Trey Canard - Honda
4. Ryan Dungey - KTM
5. Andrew Short - KTM
6. Justin Barcia - Yamaha
7. Weston Peick - Yamaha
8. Broc Tickle - Suzuki
9. Mike Alessi - Suzuki
10. Chad Reed - Kawasaki
250 Class
At gætte vinderen i den lille klasse, har været som at skyde i blinde. Men at det var Jessy Nelson der skulle løbe med det, var der nok ikke mange der havde troet. Zach Osborne og Tyler Bowers sluttede en overraskende top 3 af, og det lover godt for den fortsatte spænding. Justin Hill og Aaron Plessinger lukkede og slukkede i top 5.
Resultat, A1:
1. Jessy Nelson - KTM
2. Zach Osborne - Husqvarna
3. Tyler Bowers - Kawasaki
4. Justin Hill - KTM
5. Aaron Plessinger - Yamaha
6. Shane McElrath - KTM
7. Cooper Webb - Yamaha
8. Alex Martin - Yamaha
9. Josh Hansen - Kawasaki
10. Michael Leib - Honda
Foto: VitalMX/GuyB