top of page

Rasmus Lykke sigter på top 10


Rasmus Lykke har om nogen været et synonym med duften af 2-taktsrøg i et stykke tid, blandt andet da han repræsenterede Danmark flot ved flere lejligheder, ved EMX300 sidste år. Nu er han at finde på en 4-takter, og hans plan for 2015 er på plads. Han fortæller om den her, og hvordan han har gjort sig klar til årets DM.

Rasmus Lykke: "Jeg skal i år køre på en Yamaha 450F for CCE MX STORE.DK, som jeg ser meget frem til. Min vintertræning er gået fint, med en masse MTB og lidt løb. Jeg har fået hjælp af Emil Larsen med træningsprogram, og jeg har været afsted med ham i Holland og Belgien. Jeg skal dog lige vende mig til at køre på Yamaha'en, men der skal bare lidt flere køretimer til. Målsætningen for sæsonen er at lande indenfor top 10 - og hertil vil det hjælpe rigtig meget med nogle gode starter. Det er dog svært at vide hvor jeg vil ligge, da jeg ikke har mødt mine konkurrenter endnu. Jeg føler mig bedst tilpas på sandbaner, så jeg skal især hænge i på de 2 hårdbaner - Nisseringen og Svendborg. Da første DMA ligger på Nisseringen, vil jeg fokusere på at få trænet noget hårdbane de næste par uger. Træningen og forberedelserne kan dog godt blive lidt forstyrret af, at jeg lige har købt en nedlagt landejendom, der trænger til en kærlig hånd!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page