top of page

Op i top 5 for Skovgaard


Nikolaj Skovgaard rykkede op i A-klassen fra B til denne sæson, men hans første sæson i det fine selskab endte alligevel med at blive både god, lærerig og ikke mindst afsluttet med et godt resultat. Vi har fået en status fra ham.

Nikolaj Skovgaard: "Jeg er meget tilfreds efter en flot og meget stabil sæson i 2015. Jeg slutter med 321 point i MX-2 klassen, og det giver mig en samlet 5. plads.

Hvis jeg kigger tilbage på starten i Næstved, så fik jeg en fin start på min første DM-A sæson, som samlet 8'er på dagen. Sandkassen i Holstebro til anden afdeling var bare smil. Jeg elsker den bane, specielt i sidste heat, hvor den er rigtig hullet og tung. Jeg blev samlet 5'er på dagen. Et par trin op ad pointtavlen igen. I Randers til tredje afdeling var det solskinsvejr og der blev kørt rigtig stærkt, med en masse udenlandske kørere på startlisten. Der sluttede jeg som samlet 10'er. Et par okay starter, højt tempo i begge heat, nogle fede fights, men lidt problemer med at holde det høje tempo. På hårdbanen i Svendborg forsøgte jeg bare at holde skinnet på næsen. Det var en svær dag. Jeg kunne ikke finde det rigtige flow, og sluttede som 12'er på dagen. Jeg rykkede dog en plads op i det samlede klassement. Jeg kom til sidste afdeling i Sønderborg med en forventning om en top 5 placering på dagen - men jeg sluttede som samlet 6'er i Sønderborg. Jeg lavede en kørefejl i sidste heat, som skubbede mig lidt ned i feltet. Jeg fik kørt mig et par pladser op, men tiden slap op til slut. Det var dog nok til at holde femtepladsen i tabellen. Så super sæson!

Jeg føler mig meget positiv omkring min fremtid. Jeg er racerkører og jeg har brug for at køre. Det er det jeg elsker. Det forstår mine sponsorer og de hjælper mig med at fortsætte min karriere. Tak til Mikael Andersen/AMX Racing Team for god service og de mange gode timer på værkstedet i Svendborg"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page