Orange vinde for Snedker
Mikkel Snedker har i år været at finde på en Yamaha, men næste år bliver hans glød noget mere orange. Det gør den fordi han skifter til KTM, men det fortæller han selv meget mere om her, hvor han også sætter os ind i sine planer for næste år.
Mikkel Snedker: "I 2016 skal jeg køre på KTM for Støttrup MX Shop/Villadsen MX. Jeg har valgt at skifte på grund af at vi fik et super lækkert tilbud, og så køret KTM'en rigtig godt! 2015 var lidt et prøveår - da det var min første sæson i A - og der endte jeg som 14'er. Jeg mener godt selv at jeg kan gøre det meget bedre. Jeg går efter en top 7 i A-DM, og jeg jeg vil gøre alt for at komme i en top 5. Selvfølgelig er der kommet rigtig mange nede fra B, der kører hurtigt, så der bliver kamp til stregen. Her henover vinteren skal vi til løb nede i Harskamp i Holland, for at forberede mig bedst muligt. I løbet af sæsonen skal jeg forhåbentlig køre ADAC, hvis jeg får start, og et par løb i Holland. Mine forberedelser synes jeg selv er rigtig gode! Jeg har lige været nede ved Claus Hechmann og få lavet en konditest, og jeg har efterfølgende fået et løbeprogram af ham. Jeg skal til foråret til udlandet og køre MX i 1 eller 2 uger, så der skal jeg nok få bygget noget fart på!"