top of page

Nikolaj Larsen med baglandet i orden


Nikolaj Larsen har haft nogle ændringer på sponsorfronten her til vinter, men efter en god omgang opstartstræning, og partnere der har valgt at tro på ham på langsigtet plan, så er roen nu over Nikolaj, så han kan koncentrere sig om bare at køre på motorcyklen og få trænet godt. KTM, PSEParts og Bridgestone har allerede inden sæsonstart tegnet 2-årige aftaler med Nikolaj, der på den måde er sikret et godt bagland for sine anstrengelser på banen over de næste to sæsoner.

Nikolaj Larsen: ”Jeg er selvfølgelig rigtig glad for at have lavet 2-årige aftaler med KTM, PSEParts og Bridgestone. Det er fedt at have så fantastiske sponsorer, der støtter og tror på det jeg arbejder for, og tror på det jeg kan. Det giver også en dejlig ekstra ro at have en flerårig aftale, så jeg udelukkende kan koncentrere mig om bare at køre.”

Første udfordring for Nikolaj her i 2016, bliver første afdeling af det svenske mesterskab i Tibro i den kommende weekend, inden første afdeling af DM går ned i Randers i næste weekend. Der er nok at se til for Nikolaj, der ser frem til at komme tilbage på grønsværen.

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page