top of page

Bjerregaard kommer tættere på


Den forsvarende danske mester i MX2-klassen, Nichlas Bjerregaard, er godt med i toppen i år også, og det til trods for at han ikke kun har været heldig. To heatsejre blev det til i Svendborg, og med stormskridt skød #377 op i nærheden af toppen. Vi fik en status fra ham, ovenpå strabadserne i Svendborg.

Nichlas Bjerregaard: "Jamen, dagen startede sådan rimelig fint, med at jeg kvalede' som 1'er i min gruppe. Men jeg syntes ikke helt at jeg kunne få det hele til at spille som jeg gerne ville. I første heat var jeg vel en 5-6. stykker fra start, og jeg får stille og roligt kørt mig op. Jeg kommer op som nummer 1, men jeg har virkelig problemer med at finde farten og rytmen. Jeg ender dog med at vinde heatet. I andet heat kom jeg lidt bedre fra start, som nummer 2, og jeg kører sådan set bare mit eget race indtil mål, og vinder andet heat også! Egentlig et rigtig fint resultat, på trods af at jeg ikke rigtig syntes jeg havde den bedste dag på cyklen. Men sjældent har jeg da kørt på en bane, der var så dårligt forberedt til et løb, som Svendborg var! Men det lykkedes at køre to gode heat, i modsætning til de andre afdelinger! Jeg ser nu meget frem til Mors! Jeg vil også gerne sige mange tak til dem som står bag mig og støtter mig!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page