top of page

Gryning holder fast


Mathias Gryning startede sæsonen med at vinde den første DM-afdeling i Randers, og siden har den røde nummerplade siddet på hans KTM. Det gør den derfor også inden de to sidste afdelinger af DM, og vi spurgte ham lidt ind til det, her efter afdelingen i Svendborg i søndags. Her er hvad han svarede.

MX-I: Hvordan syntes du at det gik i Svendborg?

Mathias Gryning: "Min dag i Svendborg forløb egentlig helt okay. Jeg havde nogle gode, stabile omgange i kvalifikationen og følte at min motorcykel var sat rigtig godt op til Svendborgbanen. Dog fik jeg to rigtig dårlige starter, men i første heat fik jeg fundet et super godt flow, fandt nogle gode kreative linjer at overhale på og endte egentlig med hurtigt at passere for førstepladsen, inden jeg lavede en dum fejl, og endte som 2’er. I andet heat fandt jeg aldrig samme flow og de samme omgangstider som i første heat. Jeg endte derfor på en tredjeplads. Jeg fører stadig den samlede DM-stilling og føler at tingene er ved at falde på plads igen, efter Hedeland. Nu ser jeg frem mod en sommerpause fra DM, og i den skal jeg ud og køre EM samt Svensk Mesterskab."

MX-I: Hvordan tror du at de sidste to afdelinger kommer til at forløbe?

Mathias Gryning: "Det kommer da helt sikkert til at gå godt, man skal jo tro på det! Som sagt, så føler jeg at tingene er ved at falde på plads igen efter Hedeland, og jeg glæder mig til at køre de sidste to afdelinger. Det er tæt race i år, og nok én af de hårdeste sæsoner i mange år, hvilket kun er positivt for sporten. Der er mange drenge som kan køre med i toppen og samtidig kan lave om på det hele. Jeg håber på at Morsø og Næstved Motocrossklub, gør et godt stykke arbejde på banen, så der kan komme nogle spor, linjer og huller, som kan gøre heatene endnu mere spændende, både for publikum, men ikke mindst for kørene."

MX-I: Vinder du DM?

Mathias Gryning: "Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at jeg gør! Men i motocross kan alting ske. Det hele bliver hurtigere, motorcyklerne bliver hurtigere, banerne bliver hurtigere og det hele bliver mere og mere risikabelt. På den måde kan der hurtigt ske ting og sager, som langt fra er forventet. Derfor fokuserer jeg nu på de en weekend ad gangen. og de planer jeg har henover sommeren og de målsætninger jeg har til de løb. I DM er der én målsætning og det er helt klart at vinde, men når det så er sagt, så nyder jeg bare at køre på min motorcykel og gør det fordi jeg synes det er sjovt!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page