top of page

Jonas Alex klar til A-klassen


Navnet, "Alex Olsen," burde klinge velkendt for dem der kender til dansk motocross, men måske vi i fremtiden skal til at huske det for Jonas Alex Olsen, i stedet for far, Kim? I hvert fald formåede sjællænderen at køre sig op i A-klassen i år, og vi spurgte ham derfor, hvordan han vil tackle den nye store udfordring der venter i 2017.

Jonas Alex Olsen: "Mine forhåbninger for 2017 er først og fremmest, at finde mig tilpas med de store drenge i A-MX2. Det bliver en stor udfordring på alle planer, og der bliver helt sikkert ikke givet ved dørene. Og så håber jeg da på, at jeg måske kan være heldig, at køre mig ind i en top 15, på en hårdbane som Hedeland, da det nu er på det underlag jeg har trænet mest. Typisk sjællænder, ville man nok sige? Men vi må se hvor farten ligger, når sæsonen går igang. Mine forberedelser er pt. hvor de skal være. Jeg passer min træning på romaskinen og jeg får løbet en masse, så jeg er allerede nu i bedre form end jeg måske nogensinde har været! Jeg føler at jeg har skabt mig et godt fundament, og jeg gør mit for, at lægge mig lidt ekstra i selen, til A-klassen! Køretimer er det ikke blevet til det store af endnu her i vinter, men jeg smutter en tur til Californien til foråret, for at få kørt lidt hastighed ind i kroppen! Jeg skal selvfølgelig også have trænet så meget sand som økonomien tillader, da det virkelig viste sig som min akilleshæl i 2016. Tænk bare, at man ikke bliver sandkonge, bare ved at træne hårdbane? Det skulle man lige have vidst! Men jeg knokler på, med de midler jeg har, og så vil jeg ellers bare gøre mit bedste og have det sjovt imens, det er jo i virkeligheden det, der handler om? Jeg bliver igen i 2017, at finde på Suzuki for Kaduuz Racing, og til slut vil jeg gerne sende en tak ud til alle der har støttet mig i 2016!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page