top of page

Målet er at have det sjovt


Mike Lundholm var godt med i kampen om DM i B-MX2, men en skade satte hans sæson lidt tilbage, selvom det lykkedes at blive forfremmet til A-kører i den kommende sæson. Vi har fået en snak med ham, om hvad det skifte kommer til at betyde, for en kører der ordner det meste selv.

Mike Lundholm: "Jeg har ikke de store mål for 2017, andet end at komme ud og have det sjovt og hygge mig. Det er også planen at drosle lidt ned, så det bliver knap så seriøst. Jeg kan ikke følge med, med arbejde, træning, vask, at skrue og så videre, alene. Jeg har selvfølgelig fået lidt hjælp, men jeg har stået for det meste selv, og det er svært at følge med, synes jeg. Jeg bliver også ældre, og går derfor mere i stykker når det går galt, desværre. Jeg havde en træls afslutning på en ellers rigtig god sæson sidste år. Jeg røg af i Næstved og fik gips på hånden, heldigvis intet brækket og jeg kunne køre igen 10 dage efter, men jeg mistede to B-DM heat og min top 3 chance. Derefter røg jeg af i Holstebro og vidste knap nok hvem jeg selv var, ligesom at jeg også slog min skulder, der så fik et ryk i dagen efter på arbejde også, og som jeg døjer med endnu. Jeg har forskubbet mit skulderled i højre skulder, viser det sig. Lige nu er tingene sådan, at jeg skal have solgt min løbsracer og have købt en 450'er. Når det sker, skal jeg ud og køre igen, og have lært at kører 450'er. Alt efter hvornår jeg kommer igang igen, og hvordan det går med skulderen og min form, ser jeg om jeg kommer til at køre DM'erne i A-MX1, og hvad der sker derudover. Jeg har en drøm om at køre alt det supercross, næste supercross-sæson, som overhovedet muligt. Det har jeg en stor kærlighed ril. Vi ses på banerne i løbet af et par måneder!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page