top of page

Skovgaard høster sig frem


Nikolaj Skovgaard har altid været en af dem, der har lagt masser af benhårdt arbejde i sin kørsel, og det rakte til en femteplads i MX2-klassen i søndags i Holstebro. Endnu vigtigere er det dog, at de to stabile heat fra Holstebro, blev lagt sammen med de fire stabile heat som sjællænderen kørte i Randers og I Svendborg, og at han nu befinder sig på den samlede tredjeplads i tabellen. Næste afdeling er på lokale Hedeland, inden finalen på Mors, så medaljerne er måske inden for rækkevidde, selvom Nikolaj nu selv tager situationen med ro. Her er en status fra ham, ovenpå på weekenden.

Nikolaj Skovgaard: "Så fik jeg brugt endnu en weekend på det der motocross, og det har været en ren fornøjelse. Lørdag kørte jeg for min svenske klub Nybro i serie-løbet på Skivarp, hvor jeg blev samlet 2’er på dagen, og søndag stod den så på A-DM i Holstebro. Indtil videre har jeg hentet fornuftigt med point til DM-afdelingerne, og i Holstebro gik det også rigtig godt. Jeg sluttede som 5’er, og fik en god håndfuld point, hvilket bragte mig op på den samlede tredjeplads i MX2-klassen. Det er altid rart at ligge til, selvom det nu ikke er noget jeg tænker så meget over. Jeg går til de to sidste afdelinger, ligesom jeg er gået til de tre første, og så må vi se hvordan det ender! Til slut vil jeg da gerne lige benytte chancen for at takke mine sponsorer, der hjælper mig med verdens fedeste sport! Tak til JTX, Stahlwille, Ctek, Wennekes og Arai!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page