top of page

Held og uheld i nordjysk vandpantomime - Kaduuz Racing


Hvor havde vi glædet os til at skulle til Aalborg! Sidst DM slog vejen forbi banen i Dall, var flere af teamets medlemmer nemlig slet ikke født, og der var derfor spænding i luften, da den gule armé sprang af sporvognen op det nordjyske trinbræt. Der var ting og sager på spil – placeringer at forsvare – og da afdelingen i Aalborg var årets næstsidste, så begynder man jo at skele til tabellen, og se hvor langt man er kravlet op. Og Kaduuz Racings gæve gutter og gasgale gavtyve, lå inden afdelingen i gunstige positioner i alle tre klasser. Desværre havde vejrguderne valgt at deltage i festlighederne, og det satte for alvor tilfældighederne i spil.

Rasmus Johansen viste dog virkelig god fart i Aalborg, men uheld sendte ham ned i feltet i første heat, hvor han dog kørte sig flot op igen. I andet heat kom han bedre fra start, og som en gul fynsk ubåd – der ikke kunne være tænkt bedre frem af John Lennon og ros – skød han op igennem feltet til femtepladsen. Det betyder også at han holdt fast i sin samlede femteplads i MX1-klassen, inden sidste afdeling i Næstved, hvor han også er hurtig!

Thomas Rasmussen kører godt i Aalborg. Allerede under træningen var Thomas blandt de hurtigste, og et solidt første heat, gav forhåbninger om mere! Og imens regnen tonsede ned over arenaen, startede andet heat som en drøm for #454! Desværre varede lykken ikke ved, og efter en kædereaktion i det glatte føre, var det desværre Thomas der trak sorteper, og sørgede for at den lokale snedker fik lidt at se til, da han nedlagde et hegn i et ellers vildt styrt. Han kæmpede sig dog afsted igen, og fik en fornuftig håndfuld point, der gør at han stadig ligger nummer 5 i kampen om MX2-titlen!

Jonas Håstrup kæmpede bravt i de svære forhold i 125-Junior, og han reddede point hjem i begge heat – point der sendte ham op, så han nu kun er en enkelt placering fra top 10 i kampen om DM! Ooooog, så har han jo hjemmebanen i Næstved, hvor der skal køres finale? Oh la la …

Alt i alt en weekend hvor alle mand kæmpede med både mod og mandshjerte, og overkom det uheld der var på vejen! Det er den slags vilje der redder dagen til sidst!

Foto: Caroline Joelsson

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page